Det drypper i nyrenoveret center
Der står spande rundt omkring i Vestsjællandscentret i Slagelse.
Det skyldes, at der trænger vand ind gennem taget.
- Vi har været heldige, at vandet ikke er dryppet ned på tøjet i udstillingsvinduerne eller andre steder i butikken, siger salgsassistent Maria Andreasen fra Saint Tropez.
Hun påpeger dog, at omtrent tre fjerdedele af butikkens gulv er ødelagt som følge af vandet.
Centrets Vestsjællandscentrets ledelse har valgt ikke at udtale sig om sagen.
Flere personer undrer sig over, at vandet kan trænge ind i et center, der netop har været igennem en omfattende renovation til flere millioner.